En computer er nødt til at have hukommelse, da den ellers ville være meget langsom. Hvis den ikke havde hukommelse, blev den nødt til at hente alt det den skulle bruge på harddisken. Da hukommelse er noget i stil med 1000 gange hurtigere end en harddisk ville det gå ret langsomt. Hukommelsen kaldes også for RAM (Random Access Memory). RAM fås i forskellige typer, men i dag bruges hovedsageligt kun dem, der har 168 ben. Det hedder SDRAM. Til de nyeste Pentium 3 computere kan man dog også bruge RAMBUS-RAM, der kører 800 MHz, men dette er endnu meget dyrt, og computerne er endnu ikke i stand til at udnytte RAMBUS ordentligt.
SDRAM'en blev først lanceret med en hastighed på 66 MHz. Denne blev så sat op til 100MHz, og er for nylig igen opgraderet til 133MHz. Fremtiden inden for SDRAM er at man kommer til at bruge en teknologi, der hedder DDR (Double Data Rate). Det betyder at RAM kan køre 2X så hurtigt.

Mere RAM kan i nogle tilfælde forøge PC’ens hastighed markant, så det er ikke altid processoren der er for langsom, hvis man er utilfreds med computerens hastighed. Især i disse Windows-tider betyder RAM-mængden ret meget, da Windows selv sluger en masse hukommelse. Hvis du også kører nogle programmer, ryger de første 50-100 MB hukommelse let. Når Windows finder ud af at der ikke er hukommelse nok til at køre et program, laver den en "swapfil" på harddisken. Dvs. at den tager et stykke af harddisken og ligger noget af det der skulle have været i hukommelsen ned i den fil i stedet. Men da harddisken som tidligere nævnt er utrolig langsom i forhold til hukommelsen, sløver denne proces ens arbejde gevaldigt.