Bundkortet er den store printplade der ligger placeret bagerst i kabinettet. Alle enhederne i PC’en er tilsluttet bundkortet. Processoren, RAM og alle udvidelseskortene sidder på bundkortet. Bundkortet sørger for at alle enhederne kan snakke sammen. På bundkortet sidder BIOS’en, hvori man indstiller computerens grundlæggende opsætninger. Man finder også backup-batteriet, som holder styr på klokken og førnævnte opsætning. Der findes 2 typer opbygninger af bundkortet. Den gamle "AT"-standard og den nye "ATX". Fordelen ved den nye "ATX"-standard, er den mere hensigtsmæssige placering af enhederne, så man bedre kan overskue PC’ens indmad, når den er åben. Desuden giver ATX-standarden også mulighed for bedre strømstyring end AT. Dvs. computeren kan selv finde ud af at slukke når man beder den om det, og man kan benytte Standby og Dvaletilstand.

Hvis man skal opgradere sin computer med ny processor eller lignende stort indgreb, er det næsten altid bundkortet der skal skiftes, da det ikke er særlig "fremtidssikret". Altså når bundkortet laves, understøtter det kun den prcessor-standard der eksisterer på det tidspunkt. Man skal desuden også tage stilling til om man vil bruge en AMD eller en Intel processor. Derudover skal man også vælge om bundkortet skal have slot eller socket tilslutning. Ved slot-tilslutning står processoren på højkant, mens den ved socket sidder fladt på bundkortet. Et bundkort er nok den enhed der er sværest at udskifte selv, da alle andre enheder skal fjernes, før man kan få bundkortet ud af kabinettet.

På dette bundkort er der plads til en socket-processor.

Udvidelseskort er nok den ting flest mennesker prøver at sætte i computeren selv. Dette kan være lydkort, grafikkort, netkort, modem, ekstra porte, tv-kort, mv. Det er ikke særlig svært selv at sætte sine kort i. Man skal bare kunne bruge en skruetrækker og huske på at vold aldrig er nødvendigt, men en fast hånd kan være det. Generelt for kort er det sådan at de kun skal sættes ned i bundkortet. Ingen ledninger eller andet bøvl, skal man have med at gøre. Dog kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt med en ledning. F.eks. hvis man vil afspille musik på sit CDROM-drev. Så er det ofte nødvendigt med en ledning fra CDROM-drevet til lydkortet.
Udvidelseskortene er lette at finde da de fylder en hel langside mod PC’ens bagside. Udvidelseskortene er dem man sætter alle ledningerne i fra bagsiden af PC’en. Der findes to slags udvidelseskort-pladser. De store skrumlede og gammeldags, der kaldes "ISA" og de små smarte, der kaldes PCI. Til grafikkort er der lavet en type man kalder AGP, da grafikkortet kræver mere end andre kort. Dette fremgår også af navnet som AGP er en forkortelse af: Accelerated Graphics Port. Efterhånden er udvidelseskort altid af "PCI" slagsen da "PCI" er meget hurtigere end den aldrende "ISA". "ISA" bruges derimod engang imellem til langsommere discount-enheder som lydkort og modem, men "ISA" er efterhånden og heldigvis ved at forsvinde helt. Netkort kan fås til begge dele. På tegningen ovenover ses et nyt bundkort, hvor der ingen ISA-kortpladser er. Derimod er der 5 hvide PCI-kortpladser, og en enkelt brun AGP-kortplads.